Fri fragt ved køb over 400 DKK.

Japansk matcha, Yamabuki, kulinarisk matcha 2020

225,00 DKK

Matcha Yamabuki er en kulinarisk matcha, hvilket betyder at den har flere af de naturlige bitterstoffer, der fremhæver smagen af grøn te, når den mixes i eks. en smoothie med frugt, på havregrød eller i æggekagen. Kun fantasien sætter grænser. Bitterstofferne ophæves, når denne matcha blandes med andre fødevarer.

Benyt ca. 1 tsk pr. stort glas smoothie.

Matcha Yamabuki kan også piskes som en traditionel matcha med 80 grader varmt vand, men her vil bitterstoffer være mere fremtræden.

Ingredienser: grøn te.
Nettovægt: 100 gram.

  

Opskrift på matcha fløde-is.

1/2 ltr piskefløde, 8 pasteuriserede æggeblommer, 1,5 – 2 dl rørsukker, 1 spsk. flormelis, korn fra en stang vanilje, 1 spsk matcha, 25 g smør, en håndfuld valnødder, 30 g sukker.
Valnødder knuses let og vendes på panden i smeltet smør og sukker, hvorefter de køler af på bagepapir og bliver karameliseret.

Æggeblommer piskes til æggesnaps med sukker, flormelis og vanilje. Fløden piskes cremet ( ikke grynet ), hvorefter æggesnaps og vanilje vendes blødt i. Matcha sies og blandes op med et par skefulde varmt vand, så det kan udrøres til en tyk paste, der herefter vendes i fløden.  Til sidst vendes valnøddekrokant i fløden, der nu er klar til at blive hældt i en form, tildækkes med film og ind i fryser i min. 6-8 timer.
Tag isen ud en times inden servering ( når hovedretten serveres) og stil den til optøning i køleskabet.

Opskrift på matcha smoothie.
Til et stort glas bruges:
1/4 glas vand
1/2 glas mælk, evt rismælk / soyamælk el.lign.
1 spsk. matcha yamabuki
evt. 1 tsk  druesukker / rørsukker / stevia
4 isterninger
1/4 banan. Man kan evt. også tilsætte agurk ( uden skræl) samt avocado.

Ingredienserne blendes til en cremet smoothie, serveres med isterninger.

Opskrift på “Matcha Gin & tonic”.

Til 4 per.
12 – 14 cl. gin mixes med 4-5 tsk. matcha pulver i en shaker, hvor det shakes i 1 -2 min. med isterninger.
Herefter hældes den flotte grønne væske i høje glas, hvor tonic tilsættes og bruser op med et flot grønt skum. Smager lifligt og friskt.

Matcha Yamabuki kan bruges til næsten alt, kun fantasien sætter grænser. Kan bruges i søde og sure retter, i pandekagedejen eller i den hjemmelavede spaghetti.

Vælg mængde

100 gram

Varenummer (SKU): 70022 Kategorier: , ,
Updating…
  • Ingen varer i kurven.

Tilmelding

Tilmeld dig vores nyhedsbreve om nyheder, events og nye produkter.

Sendinblue Newsletter