Te har været drukket i Japan siden det niende århundrede. Et gammelt japansk dokument beskriver at en præst Saicho i år 805 bringer den første te til Japan fra Kina.
I Kina har teen været kendt i flere tusind år og under Tang-dynastiet (618-907). Rejser mange japanere til Kina efter kunst, kultur og især buddhismen, som på det tidspunkt er i fuld flor. På deres rejser stifter japanerne også bekendtskab med teen som er et vigtigt kulturelt og socialt element i denne periode hvor det at producere, tilberede og drikke te kunne være en kompleks og sofistikeret affære. Den mest udbredte form for te i Tang-dynastiet var ”te-kage”. Disse kager blev til ved at morte let dampede teblade til en pasta som så blev presset og dernæst bagt. Når man så skulle tilberede te brækkede man stykker af ”kagen” som så blev malet til et pulver og dernæst blandet med varmt vand, forskelige krydderier, urter og salt. I den sidste halvdel af Tang-dynastiets periode er te ganske udbredt og det drikkes dagligt.
Teen var i Japan, i lange perioder, forbeholdt munkene, overklassen, samuraierne og de ”betydningsfulde”. Det blev benyttet under meditation i de zenbuddhistiske templer , hvilket stadig er tilfældet i templerne den dag i dag.
