
Naturlig te-dyrkning hos Mr. Wuan
Mr Wuan dyrker teen naturligt, hvilket skaber et miljø, hvor fugl og insekter også trives. Insekter og fugles forekomst i teplantagen, er første bevis på et rent og pesticidefrit miljø. Ved første øjekast, ser teplantagen lettere rodet ud, hvor blomster og ukrudt blander sig med tebuskene. Mr. Wuan forklarer, at denne biodiversitet er vigtig for kvaliteten af teen, da blomster og “ukrudt”, tiltrækker insekter der er indgår i en vigtig cyklus med teen. Det hænger således sammen, at tebladene udvikler et stof når insekter kommer i berøring med tebladene, som gør det uappetitligt for insekterne at spise bladene. Dette stof er tilgengæld smagsgivende i teen, og er blandt andet med til at frembringe den meget eftertragtede te, ” Oriental beauty “.
I Sing Tehus er vi ved at tage et skridt tættere på vores udvalgte televerandører, da vi ønsker at bakke op om deres produktionsmetoder og ikke mindst sikre deres overlevelse. Vi forsøger hermed at afskaffe fordyrene mellemled, ved at påtage os en del af papirarbejdet med laboratorietest etc, så teen kan blive godkendt til salg i EU.