Vi tilbyder en dag i smuk natur, på et middelalderslot fra år 1390, med te og madkurv.
Programmet er et heldagsprogram der består af en 2 timers te-ceremoni i parken, udført af Mette, grundlægger af Sing Tehus og med privat bolig på Gjorslev gods, samt madkurv der kan nydes i parken eller i den nærliggende Bøgeskoven.
I tilfælde af regnvejr, kan arrangementet rykke indendørs.
Vi inddeler dagen i to hold med grupper på max 8 personer på hver.
Hold 1: Ank. kl 9.30 til udlevering af madkurv samt en kop te. Herefter gåtur i parken eller til Bøgeskoven hvor madkurv kan nydes. Teceremoni for hold 1 starter i parken kl 14 til kl. 16.
Hold 2: Ank. kl 9.30 til en kop te. Teceremoni for hold 2 starter kl 10 til kl 12, hvorefter madkurv udleveres og den kan indtages i parken eller i den nærliggende Bøgeskoven.
Teceremonien er en introduktion til sæsonens teer. Deltagerne vil lære om te, brygning af te samt opleve kvaliteten i nydelse af te i naturen og i en sluttet kreds.
Madkurven laves af lokale råvarer og grøntsager fra Klippingegård og den er vegetarisk. Der vil være små sandwich med forskelligt fyld, salater og læskende sukkerfri is-teer.
Det tager ca. 20 min at gå ned til Bøgeskoven og ca. 45 min ( i godt tempo) at gå ned til stranden.
Ved tilmelding og køb af billet, sender vi en kørselsvejledning.