Foredrag: te & akupunktur d. 7. december kl. 18 - 20.30.
I aftenens tesmagning får vi besøg af Martin Lund Rasmussen
Martin er uddannet fysioterapeut og akupunktør, og arbejder til dagligt på den private lægeklinik Nordic Clinic i København. Han underviser desuden flere gange årligt i akupunktur for kursusvirksomheden Correction Academy.
Martin har boet 3 år i Kina i den smukke by Hangzhou hvorfra den berømte longjing te stammer. Her studerede han på Zhejiang Chinese Medical University, hvor han i 2009 færdiggjorde sin Masters Degree i traditionel kinesisk medicin med speciale i akupunktur og tuina.
Martin har i flere år fulgt Dr. Serge Augier og rejser ofte til Paris hvor han studerer kampkunst, taoistisk meditation og medicin hos Dr. Augier.
Martin vil fortælle lidt om te, samt dens egenskaber ifølge traditionel kinesisk medicin og den oprindelige forståelse af teens virkning i forbindelse med sundhed og forebyggelse af sygdom.
Efterfølgende vil han gennemgå en række af de områder den moderne forskning har påvist teens virkning i behandlingen af sygdom og kort forklare nogle af mekanismerne bag denne kraftfulde effekt.
Inklusiv i prisen er smagning af 5-7 forskellige typer te, alt efter ønsker samt en lille snack ved ankomst.